Hundefristedet

 

Pensionsbygningen er et stort, moderne hus, hvor alt er indrettet optimalt for hunde. Der er dejligt lyse rum, gulvvarme og rigtig god plads. Hvert rum har egen udgang til hver sin store, græsbeklædte løbegård, så hundene i rummet frit kan gå ud og ind.

Til ejendommen hører en stor, indhegnet hundeskov (på 10.000 kvm), hvor både hunde og mennesker kan boltre sig i et helt vidunderligt miljø af træer, stier og plæner. Her er hyggekroge, blomsterbede, frugttræer og bærbuske – en sand oase med højt til loftet!